dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat

Vordingborg og Faxe passer på hinandens data

Samarbejde om kopier af backupdata sparer penge til ekstern opbevaring

FAXE / VORDINGBORG: I en ny form for it-samarbejde har Vordingborg og Faxe hele tiden kopier af hinandens backupdata. Dermed kan de to kommuner hurtigt få en kopi af nødvendige data, hvis en af kommunernes datacentre går i sort. Samtidig spares der penge på at samarbejde.

Gennem det seneste år har Vordingborg og Faxe Kommune ændret på deres interne it-systemer, så de to kommuner i dag passer på kopier af hinandens data. Det er ifølge de to parter Danmarks første it-samarbejde af sin art.

Kopierne af kommunernes vigtigste data, de såkaldte backupdata, er nu placeret hos henholdsvis Vordingborg og Faxe. Hvis datacenteret i Haslev for eksempel går i sort, så kan man hurtigt hente en kopi af de nødvendige data i Vordingborg Kommunes datacenter. Og omvendt.

Ikke adgang på tværs
Opbevaringen af data for hinanden er lavet i sikre it-miljøer, så man ikke kan tilgå hinandens data, og sikkerheden er i top, forsikrer kommunerne.

- Det er en rigtig god ide at samarbejde. I dette samarbejde drager vi nytte af hinandens it-faciliteter og faglighed, og så er det besparende frem for at skulle betale for at have backup liggende ude hos private leverandører, siger Knud Erik Hansen (S), borgmester i Faxe.

Køleudgifterne er eksempelvis en stor post, hvis man som kommune skal have sit eget backupcenter etableret. I dette samarbejde spares pengene, når man udnytter hinanden datacentre til opbevaring af backups.

Fælles kurser
Samarbejdet har også en sidegevinst.

Knud Larsen (V), borgmester i Vordingborg, fortæller:

- Vores it-medarbejdere i de to kommunernes it-afdelinger er kommet til at kende hinanden bedre. De afvikler allerede fælles it-kurser og for nylig var kollegerne i Faxe Kommune help desk for vores organisation, mens vores it-medarbejdere var borte fra tastaturerne under et todages personalearrangement.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.